Stand-up komiker

KØB BILLETTER

Nicolaj Lange er klar med endnu et onemanshow, som opfølger på kæmpesuccesen sit 10 års jubilæumsshow ”Halvvejs”  Når han rammer scenen i foråret 2027, er han rundet de 50 år - så skægget og hverdagen har fået tiltagende grå nuancer.

Men den lange nordjyde elsker hverdagen mere end at sidde på en tropeø med sand mellem tæerne og beskriver dens trivialiteter mere malende end nogen anden!

Når Nicolaj Lange indtager landet med sit femte onemanshow i foråret 2027, er det 12 ½ år siden han stod på scenen for første gang. Det gør stand-upp’en og de skrå brædder til hans længste forhold til dato og dette kobberbryllup skal fejres med maner!

Der er kommet flere byer og større sale på tour-planen, men selvom karrieren virkelig har taget fart, leves livet stadig i slæbesporet for den lange nordjyde. Showet handler først og fremmest om at grine sammen og i høj grad ad sig selv, men også om Langes nyeste eventyr.

Hvad kan du forvente!? Et kik ind i Langeland…. Helt ind… - og at skrige af grin i 75 min.

Om Nicolaj Lange: Nicolaj Lange er fuldtidskomiker og en af landets mest foretrukne stand-up komikere til alt fra firmafester, julefrokoster, jubilæer og de store private events. Med op mod 200 optrædener om året er Lange et sikkert kort at spille. Den lange Nordjyde er en mester i levende illustrationer om hverdagens trivialiter krydret med nordjysk charme og masser af selvironi.
Nicolaj Lange er også kendt fra de sociale medier, hvor hans videoer er gået viralt om livet som forsmået ægtemand, gør det selvmand, havemand og et liv med affaldssortering.

Kort fortalt er Nicolaj Lange et kæmpe menneske på næste to meter, og han har hen over en relativt kort årrække etableret sig som en af landets mest succesrige (og travle) komikere. Han gennemfører typisk imponerende 200 jobs om året og har optrådt for både ministerier og store virksomheder – ud over en lang række optrædener på Comedy Zoo, hvor han ofte er head liner og har været en af blot tre udvalgte til Heino Hansen Med Venner.

Han har ligeledes haft sit eget one-man-show rundt om i landet, hvor han har optrådt for udsolgte sale i alle landets større byer.

Nicolaj Lange skiller sig ud med sin nordjyske facon, og som regel har han publikum i sin hule hånd, hvilket du bl.a. kan se eksempler på her: Stand-up klip - Nicolaj Lange

På SoMe gør Nicolaj det også vældig godt – hans opslag får ofte mere end halvanden million eksponeringer og har et meget solidt engagement.

Nicolaj Lange er nu aktuel med sit 5 onemanshow Et kik ind i Langeland, som opfølger på, sit første i 2019 Mere skæg end nogensinde, i 2021 Større end nogensinde, i 2023 med Tættere på end nogensinde og senest sit 10 års jubilæumsshow Halvvejs i 2025