Stand-up komiker

Foredrag

Senest har Nicolaj Lange udfordret egen komfortzone med foredraget ’At Turde At Fejle’. Et ærligt foredrag der tager dig med på Nicolajs egen rejse, hvor der både gøres status og gives indblik i de fejl, der har ført ham til der, hvor han er i dag.

Foredraget tager udgangspunkt i en grænsesøgende ungdom og en opvækst der ikke just minder om normalen. Nicolaj formår både at fundere alvorligt og morsomt over, hvordan hans opvækst har ledt ham til, hvor han er i dag.

Derudover bygger ’At Turde At Fejle’ også på de erfaringer som Nicolaj har gjort sig gennem en lang karriere som sælger og selvstændig. En times åben fortælling der byder på op- og nedture, hvor mantraet ’hvo’ intet vover, intet vinder’ har skabt et kort spænd mellem fiasko og succes.

Nicolaj tog sit seneste spring fra livets 10-meter vippe, da han gjorde op med en komfortabel karriere, og rakte ud efter drømmen indenfor stand-up og entertainment i en alder af 38 år. Frygten for at fejle blev overvundet af iveren for at lykkes, og ’At Turde At Fejle’ er det foredrag, som Nicolaj genspillede i sit eget hoved, da han tog hovedspringet.

FTFa

I FTFa afholdte vi et arrangement for vores medlemmer med overskriften “Kunsten at turde fejle”. Her bidrog Nicolaj på fornemmeste vis med en ærlig og autentisk beretning omkring sit eget liv med fokus på at bryde sin comfortzone og dermed skabe udvikling. Oplægget var krydret med sjove bemærkninger – så alvor og humor gik hånd i hånd og var en inspirerende oplevelse.

Anni Fosgrau